Pak kirken ind ? til bedre tider?

Af Kirsten Drigsdahl

Ken André Stilling foreslår at indpakke de ' lukkede kirker' ligesom billedhuggeren Christo spek­ta­ku­lært gjorde, først med Pont Neuf i Paris og ? efter murens fald ? med Rigsdagsbygningen i Berlin.

De indpakkede kirker i Københavns centrum skulle så ind­pakket bære skiltet: »Til bedre tider.«

Læs mere
 

 

 


Blomster er så selvmodsigende

Af Elsebeth Hougaard Jensen

?Jeg skulle have bedømt blomsten efter dens handlinger og ikke efter dens ord. Den indsvøbte mig i sin duft. Den lyste for mig.

Jeg skulle aldrig være gået fra den. Jeg burde have anet dens ømhed blandt alle dens ynkelige kneb. Blomster er så selvmodsigende, men jeg var for ung til at forstå at elske den.?

Læs mere ...


Verden
kom ind i kirken

Roskilde Domkirke var til Danmarksindsamlingen iscenesat med imponerende lyskunst i samspil med katedralens ærefrygt-
indgydende arkitektur.

Min smag for klassisk æstetik i musik og sprog blev kraftigt udfordret af blandt andet rap-kulturens indtagelse af kirkerummet.

Det var lærerigt.

Læse mere >> Præstetanker >> Verden kom ind i kirken >


Jazz?n-poetry

Til Jakob Høgsbro koncert d. 30. september havde han 4 saxofoner og sin cello med og dirigerede både kirkens kor, sit eget band og vore 2 præster, der havde skrevet nye tekster til Jakob Høgsbros musik fra cd?en »Variation«.

Det blev en meget fin koncert med ? som efter sit væsen ikke kan gentages. Men teksterne af sognepræsterne Kirsten Drigsdahl og Carsten Mulnæs, kan læses på siden >> Jazz'n Poetry.


Kan man overhovedet tale om Folkekirkens 'indre'anliggender?

af Carsten Mulnæs

Klik her

... eller er det snarere som en flydende vekselvirkning,
som når hav og land mødes på stranden?


Romanens velsignelser
af Kirsten Drigsdahl Klik her

... om fryden ved at læse sig ind
i andre mennesker tanker og følelser, følge deres handlinger,
liv og skæbne. På papir!

 

 

 


Du blev til i drøm og længsel

Du blev til i drøm
og længsel

af Elsebeth
Hougaard Jensen

Om at sprænge vores egne og livets grænser.
Række over os selv og sætte vores tydelige fodaftryk i verden. Ultimativt, når vi ved kirkens gamle kar af sten fejrer vi livets spæde begyndelse i den kristne dåb.

... eller lidt oftere 1.søndag i advent, når vi mødes i kirken for at fejre Kirkens spirende nytår. Klik her


... lad julesorgen slukkes!
af Kirsten Drigsdahl Klik her

... om at hæge om traditioner og gå forsigtig til værks, når vi selv laver om på noget.

Det sker nu hele tiden løbende, men går kun godt, hvis det sker umærkeligt og uden at skygge for de kærlige værdier, vi genkender med hjertet.

Men når noget så alligevel ikke bliver som vi håber og tror, er der grund til at huske, at Jesus ikke ventede til alt i verden var fint og uden lidelse og sorg,
men kom midt i det hele. Uønsket og med forhindringer. Men han kom og gav livet en evighed og tændte lys i vores mørke.


Er Gud svaret? 
? dét er spørgs-målet!

af Carsten Mulnæs

Mon nogen anden skabning overhovedet stiller sig selv spørgsmål?
 

Dét er naturligvis også et spørgsmål, vi ikke kender svaret på. Men menneskets ypperste åndelighed viser sig i, at dét i hvert fald har evnen og trangen og modet til at spørge.

Når mennesket søger svar ? også uden at finde dem ? er det en åndelig skabning. Klik her


Tidens fylde
Af Carsten Mulnæs > Klik her

»Fylde« er et gammelt filosofisk ord for Gud. Det modsatte af tomhed, af intet. At tiden har fylde, dét er evangeliet. Evangeliet om evigheden:

Gud er i tiden og den i ham. »Bagfra og forfra omslutter du mig«, står der i salme 139.

Tiden fik sin fylde på et bestemt tidspunkt.