Nye messehageler i Lillerød Kirke

Menighedsrådets messehageludvalg har i samarbejde med kunsthåndværker Rita Mortensen i et par år arbejdet på, at Lillerød kirke skulle have et komplet sæt af messehagler.

Den grønne ...

Kirkens slidte grønne blev omskabt, så motivet kunne bevares, og det blev til en ny og smuk hagel til Trinitatistiden.

Den grønne messehagel blev indviet den 1.søndag i advent 2008.

Læs Rita Mortensens personlige beretning
om processen > klik her

Se stort billede af ...   >  Forside    > Ryg


Den hvide ...

Den røde var faktisk den sidste i sættet, men vi lå inde med en ny hvid, som var blevet færdig, mens kirken gennemgik sin store restaurering.

Det gav ikke rigtig mening at indvie den i sognegårdens midlertidige kirkesal, så vi besluttede at gemme den til kirken var færdig og fremstod fin og nykalket ...

Den hvide festhagel bærer præsterne til kirkens store festdage: 1.søndag i advent, julemorgen, fastelavn og påskemorgen. En sådan lejlighed bød sig først den 28.november.

Første søndag i advent, ved det ny kirkeårs begyndelse, blev den hvide så endelig indviet ved festgudstjenesten kl.10.

Rita Mortensen var selv til stede, og efterfølgende i sognegården fortalte hun om sit arbejde med den, og alle kunne betragte den på nært hold. Det var en glædelig dag, hvor messehageludvalget sammen med vores dygtige kunsthåndværker havde udført sin mission, og dermed havde vores kirke fået hageler til hele kirkeåret.

Se stort billede af ...    > Forside    > Ryg


Den røde ...

Omtrent et år senere havde Rita Mortensen lavet flere flotte skitser til de manglende messehageler. Udvalget blev så begejstret, at vi valgte 2 og besluttede, at den ene skulle blive rød.

Den røde messehagel blev indviet pinsedag den 23. maj 2010, ved den mest festlige pinsefejring i min tid. Da var kirken lige genåbnet efter halvt års skimmelsvamp-restaurering, og kirkegængerne havde fulgt vores opfordring til også at møde op i noget rødt! ... en T-shirt, en jakke, rødt slips, røde sko ... en synlig rød farve, så man blev en del af samspillet i pinsen og dermed en del af liturgien.

Se stort billede af ...    > Forside    > Ryg


Den violette ...

Et sæt rummer 4 hageler. Vores violette er stadig smuk og brugbar, og så har vi altså gennem et par år fornyet den grønne og tilført både en rød og hvid.

 

 

Se stort billede af ... > Forside   > Ryg

 

 


Tillykke til kirken og til jer i sognet!

 

På messehageludvalgets vegne
Kirsten Drigsdahl