Klik i billedet for større maleri.

Livets begivenheder

Altertavle på prøve

Arne Haugen Sørensen's maleri  »Blå opstandelse« hænger i dag på nord-væggen i koret, hvor man tidligere så J.F.Lund's billede af englen, der sidder ved Kristi grav og peger ned i den tomme sarkofag.

Tilbage i 2012  udtalte han 
til Kristeligt Dagblad, at han næppe kunne sælge det, fordi præster ikke kan lide,
at der ligger ben i graven. 

Forårets diskussion om 'opstandelsens fysik' antyder både det og noget andet: Tro og teologi har mange facetter i en pluralistisk virkelighed. 

Billedet fortæller om opstandelsen og derfor om Kristus. Men det handler også om kunstnerens datter, Mathilde, som døde alt for tidligt, og derfor om en fars stor sorg.

Men hvad forestiller det?

Er det Mathilde, der opstår ind i Guds fremtid, mens de fysiske ben formulder? Er det dage, hun ikke fik, som udfoldes i Guds evighed? Er det Kristus forklaret, der går i forvejen til Galilæa? Eller er det modernitetens myndige menneske, der ranker ryggen og med sorgen som integreret del af livet går ind i en åben fremtid, Gud i vold? 

Det smukke, enkle og modige kunstværk er udlånt til Lillerød Kirke, hvor det overvejes at anskaffe det.
 
Af sognepræst Carsten Mulnæs 
En prædiken om billedet kan læses på link ...


Kirkens rum

Foto Niels Holst ... Klik for større foto.

I Lillerød Kirke åbner koret sig ud mod forsamlingen i kirkerummet.

Som i det oldkirkelige fællesskab, kan menigheden i Lillerød samles omkring bordet under nadverens uddeling. Sådan blev løsningen, da Mogens Kock i 1952?55, som arkitekt fik til opgave at nyindrette koret.